CSRD og bæredygtighedsrapportering for mindre virksomheder

EU's nye regler om bæredygtighedsrapportering er på vej ind i hverdagen for mange danske virksomheder, og selv om de største selskaber er først i køen, mærker stadig flere SMV'er nu presset fra kunder, banker og samarbejdspartnere. Her får du et klart overblik over, hvad CSRD er, hvem der er direkte forpligtet, og hvad du konkret kan gøre allerede i dag.

Hvad er CSRD?

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der erstatter det tidligere NFRD (Non-Financial Reporting Directive). Formålet er at gøre bæredygtighedsrapportering mere ensartet, sammenlignelig og troværdig på tværs af Europa. Direktivet kræver, at virksomheder rapporterer om miljø, sociale forhold og ledelse (ESG) efter et fælles sæt standarder kaldet ESRS (European Sustainability Reporting Standards).

CSRD blev vedtaget i 2022 og udrulles gradvist fra regnskabsåret 2024 og frem. Det afgørende nye er, at rapporteringen skal revideres af en ekstern revisor, og at den skal indgå i virksomhedens officielle ledelsesberetning.

Hvem er direkte forpligtet?

Forpligtelsen indfases i tre bølger:

• Fra regnskabsåret 2024 (rapport i 2025): Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, som allerede var omfattet af NFRD.
• Fra regnskabsåret 2025 (rapport i 2026): Øvrige store virksomheder, der opfylder mindst to af tre kriterier: over 250 ansatte, omsætning over 40 mio. euro, eller balance over 20 mio. euro.
• Fra regnskabsåret 2026 (rapport i 2027): Børsnoterede SMV'er med mellem 10 og 249 ansatte. Disse virksomheder får mulighed for at anvende en forenklet standard (LSME ESRS).

Ikke-børsnoterede SMV'er med færre end 250 ansatte er som udgangspunkt ikke direkte forpligtet af CSRD. Men - og det er vigtigt - de kan blive indirekte forpligtet, fordi store kunder og forretningspartnere efterspørger bæredygtighedsdata som del af deres egen rapportering.

Den indirekte effekt: Forsyningskæden presser SMV'er

Selv om din virksomhed ikke er direkte lovpligtig, kan du godt mærke CSRD-effekten. Store virksomheder, der skal rapportere om deres egen værdikæde (scope 3-emissioner og sociale forhold hos leverandører), vil bede dig som underleverandør om at dokumentere dine ESG-data. Det sker allerede nu i mange brancher, herunder fremstilling, transport og fødevarer.

Bankerne er en anden kanal. Finansiering og lånebetingelser knyttes i stigende grad til bæredygtighedsprofil, og kreditinstitutter bruger ESG-data til at vurdere risiko. Det betyder, at god datadisciplin på miljø og sociale forhold kan have direkte indflydelse på dine finansieringsmuligheder.

Konkrete skridt du kan tage nu

Du behøver ikke vente på lovtvang. Her er en praktisk tilgang:

1. Kortlæg din aktuelle position. Gennemgå hvilke ESG-data du allerede indsamler, f.eks. energiforbrug, affaldsmængder og medarbejderomsætning. Mange virksomheder har mere data end de tror - det er spredt i regnskab, HR-system og indkøb.

2. Identificer huller. Sammenlign din dataindsamling med de emner, som ESRS dækker: klima, biodiversitet, vand, cirkularitet, arbejdsforhold, menneskerettigheder og ledelsesforhold. Prioriter de emner, der er mest relevante for din branche.

3. Etabler enkle processer. Du behøver ikke et dyrt softwaresystem fra dag ét. Start med et struktureret regneark eller et enkelt registreringssystem, der sikrer, at data indsamles konsekvent hvert kvartal.

4. Tal med din revisor. CSRD kræver ekstern revisorpåtegning for de direkte forpligtede virksomheder. Selv som SMV er det klogt at have en dialog med din revisor om, hvilke standarder og processer der forventes.

5. Hold øje med regeludviklingen. EU-Kommissionen har foreslået justeringer af CSRD (den såkaldte Omnibus-pakke fra 2025), som kan ændre tærskelværdier og krav. Det er et dynamisk regelsæt, og du skal følge ændringerne løbende.

Hvad dækker ESRS-standarderne?

ESRS er de fælles rapporteringsstandarder, der understøtter CSRD. De er opdelt i tværgående standarder og emnespecifikke standarder. De tværgående standarder (ESRS 1 og ESRS 2) sætter rammerne for, hvordan du identificerer, hvilke emner der er væsentlige for netop din virksomhed - det kaldes dobbelt væsentlighedsvurdering. Processen ser på to vinkler: hvilken indflydelse virksomheden har på omverdenen (impact materiality), og hvilken finansiel risiko eller mulighed bæredygtighedsforhold udgør for virksomheden (financial materiality).

Du behøver ikke rapportere om alle emner. Vurderingen hjælper dig med at fravælge de emner, der ikke er relevante for din specifikke aktivitet.

Ofte stillede spørgsmål

Er min virksomhed med 50 ansatte direkte forpligtet af CSRD? Nej, ikke direkte. Virksomheder med under 250 ansatte (og som ikke er børsnoterede) er som udgangspunkt undtaget. Du kan dog blive bedt om ESG-data af dine kunder eller banker.

Hvad koster det at komme i gang med bæredygtighedsrapportering? Det afhænger af, hvor langt du er i dag. Mange SMV'er kan starte med eksisterende data og enkle processer uden store investeringer. Det vigtigste er at komme i gang frem for at vente på den perfekte løsning.

Hvad er forskellen på CSRD og ESG? ESG (Environmental, Social, Governance) er det brede begreb for bæredygtighedsforhold i en virksomhed. CSRD er det EU-direktiv, der fastsætter, hvordan og hvornår visse virksomheder skal rapportere om ESG.

Lad Legiant holde styr på det for dig

Reglerne om bæredygtighedsrapportering ændrer sig hurtigt, og det kan være svært at følge med som travl virksomhedsejer. Legiant overvåger automatisk nye krav og opdateringer til CSRD og ESRS, så du altid ved, hvad der gælder for din virksomhed - uden at du skal bruge timer på at læse EU-lovgivning. Kom trygt i gang i dag med Prøv Legiant gratis.